Projektets idégrundlag, formål og afgrænsning
”Gjesing Dengang” fortællingen skal dreje sig om landsbyen Gjesing og dens beboere og det liv, som de førte. Oprindeligt var Gjesing en traditionel Vestjysk landsby, senere tog den en speciel udvikling som følge af Esbjergs grundlæggelse og opblomstring, og i den seneste periode blev landsbyen over få årtier opslugt af byudviklingen, uden at der på nogen måde blev taget hensyn til landsbyens kulturelle arv. Landsbyen Gjesing blev brutalt fortrængt og udslettet og dens beboere blev spredt for alle vinde. Med denne fortælling er det ønsket om at samle resterne af Gjesing landsbyen kulturelle arv op, og gøre den tilgængelig for landsbyens efterkommere og nybyggerne i Esbjerg Nord.
Geografisk omfang (scope): Fortællingens hovedfokus skal være omkring landsbyen Gjesing fra tiden før området blev opslugt af Esbjergs udvidelser mod nord. Sekundært vil nabolandsbyerne og Bryndum sogn blive delvist inkluderet i det omfang det er relevant for Gjesing landsbyens historie. Men hovedfokus skal være på de områder, der i dag ikke længere eksisterer som landsby, og det sekundære fokus skal være på Bryndum Sogn.
Tidsmæssigt omfang: Den første periode starter efter Grevens Fejde og Reformationen i 1630’erne, hvor Gjesing som en del af Bryndum Sogn udviklede sig som en traditionel Vestjysk landsby. Også gennem Udskiftningen i slutningen af 1700 tallet fulgte Gjesing en traditionel udvikling.
Men efterdødningerne fra krigen i 1864 forårsagede en interessant kursændring, som kun få danske landsbyer har oplevet idet ingen dansk købstad har haft et forløb som Esbjerg. Dermed fik landsbyerne omkring Esbjerg også et unikt forløb.
Den sidste tidsfase er meget kort, men særdeles brutal idet Esbjerg by få år efter Anden Verdenskrig krævede nye arealer til byudviklingen og i 25 år senere var ”Gjesing Dengang” udslettet. ”Rask må det gå” var mottoet. Måske gik det lidt for stærkt, når vi i dag observerer. Få år senere fik staten styr på den slags processer via Plan- og Miljø lovgivningen. ”Gjesing Dengang” forsvandt i det dybe hul mellem disse to perioder.
Informationsomfang: Gjesing-borgernes fortællingerne fra dengang giv landsbyen identitet og sammenhold og er derfor en vigtig del af fortællingen om, hvordan landsbyen udgjorde en lokalkulturel enhed. Heldigvis har vi bevaret og digitaliseret mange af disse erindringsbeskrivelser fra landsbyens bedste fortællere. Gjesing var domineret at relativt få slægter, der forblev i området og ofte blev disse slægter forbundne via ægteskaber. Dette er også en del af historien. Gårdene i Gjesing gik som oftest i arv. Nogle gange blev de opsplittet for at imødekomme sønnernes arv, og nogle gange blev de samlet som følge af personrelevante årsager.
Fortællingerne, slægtshistorierne og den matrikulære udvikling er grundelementerne i Gjesing landsbyens sammenhold og kontinuerte udvikling. Endvidere er der de udefrakommende faktorer, der har ændret og justeret Gjesing landsbyens retninger, f.eks. etableringen af jernbanen, der ”skar Gjesing over” og Anden Verdenskrig, der opdelte landsbyens beboere i venner og fjender. Tingene var ret sort-hvide dengang.
Kombinationen af Gjesing beboernes fortællinger, deres slægtsforhold, deres ejendomsforhold og tilpasningerne til de udefrakommende faktorer giver forskellige synsvinkler på samme sag – nemlig ”Gjesing Dengang”.